forest-931706_960_720 fra pixabay.jpg

Miljø og klima

Miljøet er vores omverden, klimaet er vores vejr

En regenerativ tilgang til miljø og klima styrker robusthed og resiliens. Den skaber positiv effekt på mere-end-mennesker og leder til handlinger, der genopbygger økosystemer, naturressourcer og biodiverse habitater. At arbejde regenerativt hjælper til at …

  • øge de naturressourcer som industri og landbrug er dybt afhængige af

  • nedbringe eskaleringen af naturkatastrofer, konflikter og sårbarhed

  • styrke fødevaresikkerheden, blandt andet fordi planter og dyr såsom bestøvere og jordbundsorganismer, spiller en stor rolle i fødevaresystemet

  • mindske risikoen for sygdom og øge vores modstandsdygtighed

  • genoprette økosystemer, hvilket kan mindske global opvarmning

  • vores måde at leve på ikke går hårdt udover verdens fattigste

  • skabe et godt levested for os, vores børn, børnebørn og deres efterkommere

Miljø, klima og biodiversitet er et trekløver med samme stilk. Ifølge EU Kommisionen er biodiversitet vigtig fordi den renser vandet, bestøver afgrøderne, sikrer ren luft, absorberer store mængder kulstof, regulerer klimaet, bevarer jordens frugtbarhed, giver os medicin og leverer mange af de basiskomponenter, industrien har brug for. Så ja tak til biodiversitet, den er kittet for miljø og klima.